Folketingets rolle under det danske EU-formandskab
Regeringen varetager EU-formandskabet, men Folketinget har også en vigtig rolle at spille ved at støtte og udbygge samarbejdet mellem de nationale parlamenter. Derfor taler man om, at Folketinget tager sig af den parlamentariske dimension af EU-formandskabet.
Under formandskabet er Folketinget vært ved en række konferencer, hvor medlemmer af medlemslandenes nationale parlamenter og Europa-Parlamentet mødes for at diskutere aktuelle EU-sager.
Folketinget er vært for fire faste interparlamentariske konferencer:
- COSAC-formandsmøde
- COSAC-plenarmøde
- Den Interparlamentariske konference om Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitik
- Den Interparlamentarisk konference Stabilitet, Økonomisk Koordination og Styring i EU
Derudover har Folketinget under formandskabet valgt at sætte fokus på det digitale område, konkurrenceevne samt klima og miljø. Derfor arrangerer Folketinget også tre tematiske interparlamentariske konferencer.
Du kan læse om alle konferencerne her